Gentofte Building, Fritidscenter Denmark, Danish Architect, Images, Hellerup Design Project, Photos

Hellerup Fritidscenter & multihal

Ny Arkitektur i Sjælland, Danmark: Architecture – design by Dorte Mandrup Architects

page updated 7 Sep 2016

Hellerup Fritidscenter

Location: Gentofte, Denmark

Architects: Dorte Mandrup

Photos : Adam Mørk

No English text, apologies

Hellerup Fritidscenter & multihal
Addresse: Gersonsvej 41
Projekt: Nybygning
Areal: 2600 m2
Udendørs legeareal: 4000 m2
Bygherre: Gentofte Kommune
Design-/ processarkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter ApS i samarbejde med Cebra Arkitekter Aps
Totalrådgivning: Partnerring NCC / Mangor & Nagel
Ingeniører: NCC
Landskab: Peter Holst Landskab
Hovedentreprenør: NCC Hellerup
Inventar/indretn. Dorte Mandrup Arkitekter ApS
Håndværkerudgifter: d.Kr. 46.000.000,-
Status: indviet januar 2008

Grunden
Udgangspunkt og eksisterende forhold

Bygherres ønske var etablering af faciliteter til 2 institutioner på grunden på Gersonsvej: 1100m2 fritidscenter og 1500 m2 multihal/idrætsfaciliteter.

Der har tidligere ligget en 3-4 etager høj skole centralt på grunden, som er lang og smal, afgrænset af banen mod vest og Gersonsvej mod øst, med store fritliggende villaer mod nord og syd.

Trafikintensiteten på Gersonsvej er høj, og den trafikregulerede overgang har været central for disponeringen på grunden for at sikre en børnevenlig ankomst bedst muligt fra skolerne nord og syd for byggeriet.

På grunden ligger en gammel bunker i rimelig stand, som er bevaret som fremtidig option for bebyggelsen. Bunkeren er indarbejdet i en bevokset støjvold, som samtidigt skaber et visuelt og støjmæssigt beskyttet haverum i forbindelse med bygningen.

Byggeriet et langs banen dikteret af en 6 m bred respekt- og sikkerhedsafstand, som efterfølgende er udnyttet til skatergård og indirekte lysindtag til multihallen.

Program
Designarkitekterne overtog en meget åben opgaveformulering fra bygherre med ca. 20 interessenter i spil.

De primære brugergrupper var oprindeligt fordelt på :
Hellerup Fritidscenters tidligere klubber fra Bryggerskolen og Skt. Pedersvej
Tranegårdskolens 4. og 5. klasses ordning
Tranegårdskolens idrætsundervisning
Tranegårdskolens GFO

Som sekundære brugere til Multihallen indgår de organiserede sportsklubber samt evt. Øregård Gymnasium i det omfang, faciliteterne står ledige i forhold til de primære brugere.

I samspil med bygherre (SKUB) iværksattes en processplan med brugerne opdelt i 3 faser:
1 Inspiration og ideudvikling
2 Krydsprogrammering
3 Konkretisering

1. Inspiration og idéudvikling indbefattede alle interessenter i større og mindre forsamlinger.

Særlige foredrag for pædagoger, lærere, forældre og bestyrelser om børn og IT, idrætsformer, adfærdspsykologi og arkitektoniske eye openers bidrog til at åbne diskussionen om et fremtidigt center.

En særlig workshop indbefattede en brainstorm med 4. -5. og 7. klasser fra henholdsvis Tranegårdskolen og Hellerup Skole med hjælp fra Ungeparlamentet i Gentofte og frivillige 10. klasses elever. Workshoppen efterlod mange inspirerende udsagn og input som blev kvalificeret til en overordnet prioriteringsliste af børnenes ønsker.

2. Krydsprogrammering tog udgangspunkt i en kortlægning af et omfattende analysearbejde og efterfølgende organisatoriske spil over de umiddelbare behov fra brugerne. Det sammenfattede programmateriale blev via workshops med personalegrupperne udsat for en krydsning, hvor alle funktionelle overlap blev synliggjort.

Resultatet muliggjorde en optimeret udnyttelse af de 2600 m2, således at opgaven nu bestod i at fremdyrke en serie forskelligartede og mere specialiserede rum, der tilsammen muliggjorde behovsprogrammer fra de forskellige brugergrupper.

Krydsprogrammering kræver en velorganiseret og motiveret driftsform. De primære brugere skal føle de har råderet over flest mulige faciliteter i mere eller mindre omfang, hvilket i sidste ende kan forstærke brugernes tilhørsforhold og ansvarsfølelse for faciliteterne som helhed.

3. I konkretiseringsfasen sammenfattedes inspirationsmaterialet og krydsprogrammering i mindre formgivningsetaper, så brugerne individuelt og i fællesskab kunne overskue oversættelsen af deres ønsker og organisation til reel form.
I denne fase skabte designarkitekterne de indledende skitser til en serie forskellige rumtyper som via stemning og skala skulle kunne inspirere til forskellige former for aktivitet, udnyttelse, overgang og adfærd.

Planmyndigheder
Lokalplanen forudsatte byggeri i max 3 etage til en højde af max 12 m så huset ville være i harmoni med områdets store villaer.
For at opfylde Bygningsreglementets krav til udearealer har det været en forudsætning at store dele af friarealet støjdæmpes. Bygningens geometri skaber naturligt beskyttede udendørsarealer, som yderligere støjdæmpes af den grønne vold langs Gersonsvej og en begrønnet støjvæg langs banen.

Arkitektonisk hovedide

Byggeriet er opført i et smukt og veletableret villakvarter med store fritliggende bygninger fra århundredeskiftet. Volumenstudier afslørede hurtigt, at opgaven krævede en utraditionel udformning for at skabe sammenhæng mellem de indvendige faciliteter og de fysiske omgivelser.

Etablering af en traditionel hal som én bygningskrop og en særskilt ´kasse´ til Fritidscenter i 1-2 etage var fremmed for området.

De 2 institutioner er derfor formet til området i en bygningstypologi som ’morfer’ multihal og fritidscenter til et ’sammenbygget villakvarter’ . ’Villakvarteret’ består grundlæggende af 4 huse: en sportsvilla, en cafévilla, en værkstedsvilla og en musikvilla. Sammenbygningen skaber et godt grundlag for fællesskab og intensivere synergien og brugen af de enkelte faciliteter på stedet. Sport og fritid er direkte forbundet, både fysisk og mentalt.

De enkelte villaer, hvis grundfunktion er hentet fra brugerprocessens idékatalog, er hver især udført med særlige tekniske, akustiske, materiale- og overflademæssige kvaliteter afhængigt at indholdet.

Traditionelle rum som hall, spisestue, værksted, dagligstue, terrasse, baghave, karnap, kvist, loft og bryggers indgår som genkendelige steder i bygningen , der udover at flette idræt og fritid, også fletter ude og inde, hvorved det sydlige haveanlæg tilføres nicher og mellemrum med plads til mange typer af udendørsliv.

Ambitionen har været at skabe et tilholdssted for børnene, der mere minder om Villa Villakulla end endnu en institution i deres dagligdag.

FUNKTIONEL DISPOSITION

Multihallen
Processen skabte mulighed for at omdisponere arealet til en håndboldshal til flere og varierede typer idrætsrum. Herved skabtes mulighed for et bredere spektrum af idrætstilbud, men også frihed til at have flere brugergrupper i aktion samtidigt. Fra den fælles indgangshall ved Gersonsvej skabes direkte adgang til Multihallens faciliteter, som fordeler sig på stue- og 1.salsniveau. På stueplan er der via et centralt fordelingsareal adgang til 2 omklædningsrum og selve hallen med en 20x30m boldbane. I tilknytning hertil er en mere intim niche til f.eks. undervisning og rytmik. Rekvisitdepotet er udført som et let tilgængeligt fritstående reolmøbel.

Fra hall’en kan man via trappe/elevator komme til 1.sals fordelingsareal, som ligeledes giver adgang til to wellness baserede omklædningsrum. Herfra er også adgang til en stor dansesal med kig til hallen samt et særligt og højloftet motorikrum, der er indrettet med blødt gulv og intim belysning. Rummet er særligt velegnet til bløde rekvisitter som klatregreb, tov, boksepuder, skumgummiredskaber etc . og er især tilegnet de yngre brugere. Både dansesal og motorikrum er adskilt lydmæssigt fra de øvrige idrætsfaciliteter.

Sportshallen har direkte adgang til en privat lysgård langs banen, der kan indrettes til skaterområde, sandbaner, forhindringsbane o.l. Herfra kan også etableres adgangsforhold ved særlige lejligheder som eksamen, teaterfestival o.l.

Fordelingsarealerne er i sig selv rumlige og kan indrettes til ophold eller supplerende aktiviteter som bordfodbold, motionscykler etc.

Fritidscentret

Hallén er også den direkte adgang til fritidsklubbens store garderobe med toiletter, som kan benyttes af multihallen ved offentlige arrangementer, hvor fritidsklubben ellers er lukket.

Herfra ledes man ind i klubbens indre, – hjerterummet- , og herfra igen videre til de specialiserede områder i huset. Det centrale fordelingsprincip giver mulighed for hurtigt at trænge ud i de enkelte villaer, som i stueplan er indrettet åbne og med robuste, grove overflader og mange udgange til haven, mens de øvre etager tilbyder blødere og mere intime omgivelser.

Hjerterummet er visuelt og fysisk forbundet til både hallen mod nord, haveanlægget mod syd og adgange til de 3 øvrige ’villaer’ .

Dette understøttes af den centrale ’godaver’ hvor der altid står en medarbejder som skal sikre overblik over og nærhed til børnene.

Det dobbelthøje hjerterum med det store himmelvindue er indrettet med store sofaøer og faste borde til småspil, tv og generel hygge. Møblerne er designet ’hastighedsdæmpende’ og til mindre grupperinger i håbet om at gøre rummet til den sociale nerve i huset, hvor man både slapper af og alligevel følger med.

De enkelte delområder udformes med egne kik til haven og med mulighed for ophold i nicher i både facaderne og trappekerner.

Ved hjælp af farver, lys og overflader er det forsøgt at skabe varierende stemninger og kvaliteter i de enkelte afsnit, så især Fritidscentret fremstår som en serie rum med hver deres særlige karakter.

Musikvillaen er f.eks. udført i lyddæmpende beton med særlige akustiske overflader og isolering. Ateliervillaen har store arbejdsområder , en rå installationsføring , roligt dagsslysindtag og overflader, som kan klare alt fra oliemaling til graffiti. Cafévillaen er udført med gode udluftningsforhold, lysdæmpning og stor rummelighed. Her er indrettet med sammenhængende møblementer, og der er god kontakt til både livet på gaden og de udendørs terrasser.

Tagformerne udnyttes til at skabe volumen med varierende loftshøjder og ovenlys, med mulighed for fremtidig etablering af hemse og indskudte dæk.

Haven

De eksisterende træer på grunden er bevaret og suppleret i en overordnet landskabsplan, som trods de trange forhold er forsøgt gjort grøn og frodig.

Lommerne mellem bygningerne fungerer som ´ventiler´ for de indvendige rum; café, hjerterum, atelier og spillerum, og kan inddrages når vejret tillader. Bygningens base forventes over tid at være dækket af kaprifolie, som skal opbløde huset i forhold til stedet, samt skabe naturlig barriere for graffiti.

Et begrønnet boldbur syd for anlægget giver mulighed for basket, hockey og street-fodbold uden at genere andre . Buret er udført som en selvstændig villa, der er begrønnet i en grad, så der over tid vil dannes skygge for sommersolen.

Terrænet i haven er bearbejdet 3-dimensionelt i forskellige aktivitetszoner med ophold langs og på kanterne.

Langs Gersonsvej er den grønne vold beplantet med bærbuske og krat og vestvendte opholdsarealer.

Langs banen er etableret en begrønnet støjvæg, der samtidigt skygger for vestsolen i de bagvedliggende rum i henholdsvis musikvillaen og multihallen.

Mod nord afvikles den daglige parkering på egen grund, mens den sydlige parkeringsplads er til spidsbelastning ved særlige arrangmenter. I hverdagen fungerer den som aktivitetsområde.

KONSTRUKTIONER OG MATERIALER

Facader

Bebyggelsen er udført som en let konstruktion med de markante tagformer refererende til områdets typologi. Vægge og facader er beklædt med translucent pylokarbonat, så anlægget fremstår skulpturelt og let i forhold til omgivelserne. Facaderne farves af himmellyset, og giver huset et varieret udtryk afhængigt af de vejrmæssige omnstændigheder.

Facaderne er primært åbnet op til de beskyttede uderum af hensyn til trafikstøj og for at minimerer lydgener i forhold til naboerne.

MAGNET på sigt

Designarkitekterne fremlagde i projektforløbet en overordnet vision for stedet, hvor de to institutioner i fremtiden vil udgøre en ´magnet´ for hele området. En magnet der via sin særlige kraft tiltrækker et større antal børn og unge end Fritidsklubberne gør i dag.

Magneten skabes ikke via arkitekturen, men via stedes ånd. En stærk identitet er afgørende for stedets popularitet og succes i et hverdagsbillede spækket med mange andre tilbud. Driftsform og evne til at gribe nuets subkulturelle behov er afgørende for at tiltrække børn og især de unge.

Den ´rigtige´ ånd fordrer engagement og medansvar hos både børn og voksne. Børn skal opfordres og støttes til at tage initiativ, og her er det afgørende at de gøres medansvarlige for udføring af idéer og forløb. Der kan til denne driftsform hentes inspiration fra Frontløberne i Århus og fra flere ungdomskulturhuse i Norge.

Diskussionen om identitet har efterfølgende resulteret i et ønske fra især fritidsklubben om etablering af særlige forløb med kompetencer hentet udefra i form af f.eks. en kok, rockmusiker, stuntman, programmør, designer, aerobicinstruktør, massør o.l.

Det samlede center kan også indgår i større forløb, hvor udfoldelsestendenser, idrætsformer eller andre tematikker danner grundlag for et overordnet og selvforstærkende samarbejde mellem skole og fritid.

Man kan f.eks. forestille sig en stor teaterfestival med musik og drama, stuntundervisning og dans, hvor huset indrettes til et større sceneri med scenografisk arbejde, lydindspilninger og idrætsundervisning i en samlet planlægning, der danner bro mellem idræt og fritid.

Hellerup Fritidscenter & multihal – Information from Dorte Mandrup Arkitekter ApS 160109

Location:Denmark